v4.5.0

 

Indsætte eller vælge sagsnummer på ordre

Det er nu muligt at vælge mellem kundens eksisterende sagsnumre, når man skal give en ordre et sagsnummer.
 

Flytte en ordre over på en anden kunde, eller bare en anden ydelse

Det er nu muligt at flytte en ordre over på en anden kunde, dvs. man kan vælge at flytte en ordre til en ny kunde, adresse, bygning, anlæg og/eller ydelse. Ordren beholder sit originale ID, men et evt. sagsnummer bliver fjernet fra ordren, hvis ordren flyttes til en anden kunde, da et sagsnummer er unikt for kunden.
 

Kunder kan nu maile en ordre til Qmanager

Det er nu muligt for kunder at maile en ordre direkte til systemet, de skal blot sende en mail, hvor deres kundenummer fremgår af emnelinjen i formatet CUS={KUNDENUMMER}, så bliver ordren oprettet på kunden. Kunden skal være oprettet i forvejen og systemet skal naturligvis opsættes til at modtage mails, før denne funktionalitet virker. Ring til kundeservice for yderligere info.

Hvis kunden fx sender følgende til Qmanager

Opretters der en ordre i Qmanager på den pågældende kunde med overskriften ”Fejl på alarm”, og med beskrivelsen ”Fejlmeddelelse på portalarmen XY14 (Code 89)”.

Og systemet vil herefter sende mails til relevante personer, på samme måde som hvis ordren var oprettet direkte i Qmanager.

Besvar ordremails

På samme måde, som når en kunde nu kan maile en ordre til Qmanager, så er det nu også muligt at svare på de mails systemet udsender med ordredata. Hvis systemet er opsat korrekt, vil der være en start og stop linje i mailen, hvor det er muligt at skrive en kommentar til ordren. Dvs. man skal bare skrive kommentaren imellem disse linjer, og så sende mailen retur.

Tilknytte en ferieafløser til en bruger

Det er nu muligt at tilknytte en afløser til en bruger. På brugersiden er der tilføjet to nye felter, et hvor det er muligt at vælge en afløser for den pågældende bruger, og et hver det er muligt at aftjekke, hvorvidt denne afløser er aktiv eller ej. Denne funktionalitet kan benyttes hvis fx en bruger har ferie eller er blevet syg, hvis en bruger har en aktiv afløser tilknyttet, bliver alle mails og sms’er, der ellers skulle sendes til brugeren, sendt til denne afløser. Husk at afløseren skal have en rolle, dvs. adgang, til den pågældende kundes ordre, ellers sender systemet hverken mails eller sms’er til afløseren.

Indstilling af ferieafløser på bruger siden:

 

2-Trins Verifikation aktivering

Det er nu muligt at aktivere 2-Trins Verifikation som et ekstra sikkerhedslag ved login. Man aktivere det under indstillinger under Kerne funktioner

Inden 2-trins verifikation aktiveres, skal man være sikker på, at alle brugere har oplyst deres mobilnummer i Qmanager, ellers kan de ikke mere logge ind i systemet.

2-Trins Verifikation funktionalitet

2-trins-verifikation fungere ved at systemet sende en sms til brugeren efter det normale login, i denne sms er der en kode, som skal indtastes i Qmanager, og først derefter er brugeren logget ind.

Denne ekstra kode for at logge ind, forøger sikkerheden i Qmanager, fordi at en bruger, ud over at skulle huske sine adgangsinformationer, også skal være fysisk i besiddelse af sin mobiltelefon, for at kunne logge ind.

Når 2-trins verifikation er aktiveret i Qmanager, vises dette med denne tekst på login siden. ”Denne Qmanager installation kræver 2-trins verifikation”.

Når brugeren logge ind med sine normale adgangsoplysninger, nummer, brugernavn og adgangskode, så sender systemet en sms til det mobilnummer, der er angivet på brugeren.

Efter systemet har sendt sms’en, vises denne boks på login siden, og her skal brugeren indtaste den verifikationskode, som er angivet i sms’en.

Det er muligt at sætte et tjek i ”Husk denne computer”. Det betyder, at Qmanager vil huske den computer brugeren lige nu og her logger ind på. Derfor må brugeren aldrig benytte denne funktionalitet på en offentlig computer.

Eksempel på den sms Qmanager sender til brugeren.

Når brugeren har indtastet verifikationskoden i Qmanager, bliver brugeren logget ind som normalt.

Hvis brugeren har sat tjek i ”Husk denne computer”, så vil dette være angivet på login siden med teksten ”Denne computer er SMS verificeret”

Det er muligt at fjerne denne verifikation ved at trykke på ”Fjern SMS verifikationen…”, hvorefter brugeren igen kun kan logge ind i Qmanager, ved hjælp af en sms kode.

Linkfelt

Listen af valgfrie felter, dvs. felttyper, er blevet udvidet med et linkfelt, så man nu kan tilføje et link til fx ordreformularer, anlæg samt kunder.

Rapportgenerator

Qmanager er nu blevet udvidet med en rapportgenerator, så det er muligt at få udviklet rapporter efter eget ønske.

Når en rapport først er udviklet, vil det være muligt at abonnere på rapporten, fx hvis man ønsker at modtage en pdf rapport hver morgen kl. 7:00, med alle dagens opgaver etc.

NB: Alle udviklede rapporter vil være tilgængelige i alle installationer.

Filtrér ordreansvarlige på ordrens leverandør

Nu er det muligt at filtrér listen af ordreansvarlige ud fra ordrens leverandør. Denne funktionalitet ændres under indstillinger under hver ordremodul. Hvis denne funktionalitet slås til, vil det kun være muligt at vælge imellem leverandørens ansatte. Hvis ordren ikke har en leverandør tilknyttet, vil det stadig være muligt at vælge imellem alle brugere, som hvis denne funktionalitet ikke er slået til.

Link til dokumenter fra checkpunktlisten på smartphone

Smartphone appen er blevet udvidet med muligheden for at uploade dokumenter direkte fra checkpunktlisten, så man nemmere kan tilføje fx billeder til checkpunkter uden først at skulle gå tilbage til ordren. NB. Man skal være opmærksom på at alle dokumenter stadig ligger under selve ordren og ikke hvert checkpunkt.

Beskrivelsesfeltet på en ordre er brevet forøget

Det er nu muligt at skrive betydeligt mere tekst i beskrivelsesfeltet på en ordre. Før var det kun muligt at skrive, og gemme, maksimum 4000 tegn, men nu kan man skrive over 1 mia. tegn før teksten bliver beskåret.

Overskriftfeltet på en ordre er blevet forøget

Det er nu muligt at skrive 160 tegn i overskriften. Før var maksimum 80 tegn.

Frekvens på servicekontrakter

Det er nu muligt at vælge en række datoer i frekvensberegneren. Denne funktionalitet er specielt nyttig, hvis ordre skal udføres på helt bestemte datoer, som ikke lige passer med en standard frekvens.

Underanlæg er medtaget i lister

Nu er underanlæg også medtaget i listen, når man skal oprette en ordre. Også på smartphone applikationen.

Billeder og fotos bliver vedhæftet som Thumbnail i mails

Opgaver, hvor der er tilknyttet mange billeder og fotos, kan opnå en størrelse (MB), der ikke godkendes af alle mailprogrammer, hvorfor mailen bliver afvist. Derfor bliver alle billeder og fotos nu konverteret til såkaldte, thumbnails, dvs. små billeder, så mailene ikke fylder så meget.

Anlægsrapport understøtter nu ubegrænset antal datterselskaber

Anlægsrapporten var før begrænset af et max antal datterselskaber, dette er i denne version blevet fixet.